Et rumskib nærmer sig Jorden. Det er keplerboere fra planeten Kepler 22b som har sendt et rumskib ud i rummet for at lede efter spor af liv. Rumskibet er nu kommet ind i solsystemet og har passeret flere planeter. De har forskellige farver og størrelser, men de virker livløse.
Pludselig dukker der en planet op der ser helt anderledes ud. Snart er rumskibet så tæt på planeten at der kan tages tydelige billeder som sendes hjem til Kepler 22b. På de første billeder ser planeten ud til at være helt blå. Derfor kalder keplerboerne den for "Den blå planet". Da rumskibet kommer tættere på Den blå planet, sender rumskibet detaljerede fotos hjem til Kepler 22b.
Keplerboerne er målløse. De grønne områder kan ikke være andet end tegn på liv. For første gang er der fundet spor af liv udenfor deres egen planet.
Keplerboerne undrer sig over hvordan det er gået til at der er opstået liv på Jorden når der ikke er liv i mange lysårs omkreds fra Jorden. De overvejer om der altid har været liv på Jorden, og om livet er opstået på samme måde som på deres egen planet.
Kepler 22b ligger i et andet solsystem 600 lysår væk. Planeten er dobbelt så stor som Jorden. Den blev opdaget i 2011, og videnskabsfolk mener at der måske kan være liv på planeten.
Atmosfæren er et lag af gasser der holder på Jordens varme. Atmosfæren beskytter Jorden mod meteoritter som er klippeblokke fra rummet, der af og til rammer Jorden. De fleste meteoritter brænder op i atmosfæren som stjerneskud. I atmosfæren er der oxygen og CO2 som er nødvendigt for livet på Jorden.
Fossiler er spor fra liv der har været begravet i kortere eller længere tid. Vores viden om Jordens udvikling skyldes i høj grad fund af fossiler.
Hydrosfæren består af det vand der findes på Jorden. Jorden er den eneste planet i Solsystemet der har flydende vand.
Jordens kerne kom til at bestå af de tungeste grundstoffer som jern og nikkel.
Klimaet bestemmes ud fra gennemsnitstemperaturen i de sidste 30 år.
Kontinenterne var for 600 millioner år siden samlet i Laurentia, Baltica og superkontinentet Gondwana der bl.a. bestod af det nuværende Sydamerika og Afrika.
Kvartærtiden. Nutiden er en del af kvartærtiden der har varet 2,6 millioner år. Perioden er præget af istider og mellemistider. Under istider spreder isen sig udover Europa og Nordamerika. I mellemistider smelter isen tilbage. Vi befinder os i en mellemistid.
Landdyr menes at være opstået for omkring 400 mio. år siden. Det var i starten amfibier der både kunne leve i vand og på land.
Landplanterne begyndte at brede sig fra omkring 500 millioner år siden.
Lithosfæren er Jordens faste overflade. Lithosfæren er opdelt i store tektoniske plader. Ved de konstruktive pladegrænser bevæger pladerne sig fra hinanden. Sammenstød mellem pladerne kaldes destruktive pladegrænser.
I Permtiden for 260 millioner år siden var alle Jordens kontinenter var samlet i superkontinentet Pangæa.
Solsystemet består af Solen og planeter der kredser omkring den. Jorden blev dannet som en del af solsystemet for 4,6 mia. år siden af en sky af store og små klippestykker og forskellige gasser.
