
Fra rummet ligner vores planet et perfekt system: blå have, grønne landskaber og hvide skyer, der kredser i et evigt kredsløb. Men zoomer man langsomt ind, opdager man noget andet. Floder skifter løb, skove forsvinder, byer vokser, og havet fyldes med ting, der aldrig burde være landet dér.
Mennesker har altid formet deres omgivelser. Vi dyrker jorden, bygger byer, rejser verden rundt og producerer flere ting, end nogen tidligere generation kunne forestille sig. Men i takt med at verden forandres, bliver et spørgsmål vigtigere end nogensinde: Kan vi blive ved – uden at ødelægge det, vi er afhængige af?
Dette kapitel handler om, hvad bæredygtighed egentlig betyder. Du skal følge affaldets vej gennem historien, se hvordan landskaber ændres, undersøge vores forbrug, dykke ned i havets udfordringer, møde fremtidens byer og forstå, hvordan rejser og turisme kan være både gavnlige og skadelige.
Alt sammen for at svare på ét spørgsmål: Hvordan skaber vi en verden, der også fungerer i morgen?
Begrænser turisternes forbrug af resurser og respekterer den lokale befolknings muligheder for bæredygtig udvikling.
En vares bæredygtighed kan måles på hvor stort et forbrug af råstoffer, vand og energi der er brugt ved fremstilling og transport. Hertil kommer hvad der sker med brugte ting og emballage, i hvor høj grad de bliver genbrugt.
Mangroveskove beskytter kysten mod erosion i tropiske og subtropiske områder. Når mangroven fældes eroderes kysten let i stormvejr.
Naturgenopretning er et forsøg på at give naturen bedre betingelser igen. Det sker fx ved at genslynge åer samt gendanne søer og vådområder.
Smog opstår hvis der ligger et varmt luftlag over byen, så den forurenede luft ikke kan slippe væk fra byen. Luftforureningen indeholder blandt andet sundhedsskadelige tungmetaller.
Social bæredygtighed betyder, at mennesker har gode og retfærdige levevilkår. Det handler fx om adgang til skole, sundhed, tryghed, arbejde og lige muligheder for alle.
Trærydning ødelægger skove mange steder i Verden. I nogle lande ryddes skovene for at skaffe tømmer eller for at skaffe mere landbrugsland. Trærydning er ikke kun et problem for dyr og planter, men også for den lokale befolkning. Når træerne fældes øges risikoen for sandflugt, erosion og mudderskred.
Vugge til vugge princippet betyder at nye produkter kan laves så de let kan skilles ad og genbruges, så der ikke dannes farlige affaldsstoffer.
Økologisk landbrug er landbrug, hvor man tager særligt hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd.
Man bruger fx ikke kunstgødning og sprøjtemidler på samme måde som i almindeligt landbrug. Dyrene skal have mere plads, komme udendørs og have økologisk foder. Målet er at producere mad på en måde, der belaster naturen mindre.
Økonomisk bæredygtighed betyder, at vi bruger penge og ressourcer på en måde, så samfundet kan fungere både nu og i fremtiden. Virksomheder skal fx kunne tjene penge uden at ødelægge naturen eller udnytte mennesker.





























