
I 490 f. Kr. kæmpede en athensk og en persisk hær om den græske by Marathon. Den athenske hær vandt.
Bagefter blev budskabet om sejren bragt til Athen af en kriger, der løb distancen i fuld udrustning. Han løb turen i et stræk og faldt død om af udmattelse, lige efter at han havde fortalt, at grækerne havde vundet.
Distancen mellem Marathon og Athen er 42,195 km. Til minde om løberens bedrift løbes der i dag maratonløb mange steder rundt om i Verden.
Prøv at tænke over, hvordan det ville være at kommunikere med en ven i den anden ende af landet, hvis du skulle sende en løber af sted og vente på svar.
Know how betyder "viden om hvordan". Hvis et firma eller et land lever af "know how," betyder det, at firmaet eller landet lever af at sælge sin viden om et eller andet. Det kan fx være IT-løsninger.
Kommunikation er udveksling af information. Der er forskel på, hvordan man kommunikerer i forskellige kulturer. Kommunikation kan ske gennem tale, billeder, tekst og kropsprog.
Massekommunikation er, når en enkelt person eller organisation henvender sig til mange.
Outsourcing betyder, at en virksomhed flytter en del eller hele sin produktion til andre lande. Fx hvor arbejdskraften er billigere.
Specialisering betyder, at en virksomhed vælger at producere en enkelt eller få dele af en vare, fx dæk til biler.
Transport af varer mellem landene sker over store afstande med skib eller fly. Over kortere afstande fx med tog eller lastbiler.







