
Hvordan er landskabet dér, hvor du bor? Er der mange bakker, eller er der helt fladt?
Danmark er et fladt land. Der er ingen rigtige bjerge, og bakkerne er ikke så høje. Bakkerne lå der også for omkring 10.000 år siden. Før var Danmark i perioder dækket af et tykt lag is. Isen har været med til at forme landskabet i Danmark. Bakkerne er sporene fra en svunden istid i Danmark. Men der er også mange andre spor fra ældre tider.
Dette kapitel handler om nogle af de spor, der fortæller, hvordan Danmark blev til.
Dødis er store klumper af efterladt is, efter at isen har trukket sig tilbage.
Dødislandskab er et bakket landskab, der ligger tilbage, når dødisen er smeltet.
Erosion betyder nedbrydning. I naturen nedbrydes klipper med tiden til sten, sand og ler.
Fossiler er dyre- og planterester, der er forstenede.
En gletsjere er is i bevægelse. En smeltevandsslette er et fladt landskab skabt af smeltevand fra gletsjeren.
Grundfjeld består især af granit, som er over 2 milliarder år gammelt.
Havstigning som følge af, at isen smeltede i slutningen af istiden, og vandet blev varmere.
Issøbakker er aflejret ler i issøer mellem dødisklumperne.
Kridttiden var fra 140 til 65 mill. år siden. Lagene fra kridttiden består mest af kridt og kalk.
Kvartærtiden begyndte for 2,6 millioner år siden. I kvartærdiden var der flere istider.
Efter istiden hæver landet sig, fordi vægten af isen forsvinder.
Ledeblokke er sten, der kommer fra bestemte bjerge i Norge og Sverige.
Moræne er materiale der er flyttet af isen.
Randmoræner er store bakker skabt af isen.
Råstoffer i den danske undergrund er fx granit, salt, kalk, ler, moler, sand og grus.
Smeltevandsslette er et fladt landskab skabt af smeltevand fra gletsjeren.
For 7.000 til 4.000 år siden dækkede stenalderhavet en stor del af Nordjylland.
Tertiærtiden foregik fra 65 til 2,6 millioner år siden. Lagene fra Tertiærtiden består mest af ler.
Tunneldale er meget brede dale dannet af gletsjeris og smeltevand fra isen.
Vandreklitter er klitter, der flytter sig på grund af sandfygning.









