
Hvor langt har du til skole? Hvordan kommer du frem og tilbage?
I Afrika bor de fleste børn på landet. De må ofte gå flere kilometer for at komme i skole. De færreste familier ejer en bil eller cykel, og mange har ikke råd til at køre med bus.
For hundrede år siden boede de fleste danskere også på landet og arbejdede som bønder. Der var kun lidt kontakt mellem folk på landet og i byen. I dag bor de fleste mennesker i Danmark i en by. På grund af de gode transportmuligheder kan man bo langt væk fra arbejde og indkøb.
Byerne vokser, og det er blevet svært at finde byens grænser. Hvor tror du bygrænsen er?
Blokudskiftning er, hvor gårdene er flyttet væk fra landsbyen.
Bosætning i Danmark begyndte, da de første bønder bosatte sig for ca. 6.000 år siden.
I Danmark er en by når 200 mennesker bor med under 200 m mellem husene. Byzone er områder hvor byen må vokse. Koncentriske byer opstod under industrialiseringen fordi fabrikker og boliger lagde sig i en ring omkring den gamle bykerne. Mangekernebyer opstår når der bygges nye servicecentre i de nye boligkvarterer. Megapolis er storbyer der breder sig så meget at de vokser sammen med andre storbyer.
Byzone er områder hvor byen må vokse.
Desurbanisering er, når folk flytter fra byerne for at bosætte sig på landet.
Kollektiv transport kan være busser eller tog.
Koncentriske byer opstod under industrialiseringen, fordi fabrikker og boliger lagde sig i en ring omkring den gamle bykerne.
Fra omkring 1060 udnævnte kongen nogle byer til købstæder. De fik eneret på al handel inden for en vis afstand fra byen.
Landsbyer opstod for 2.500 år siden, da bønderne begyndte at dyrke jorden i fællesskab.
Landzone er områder, hvor der kun må være spredt bebyggelse.
Mangekernebyer opstår, når der bygges nye servicecentre i de nye boligkvarterer.
Megapolis er storbyer, der breder sig så meget, at de vokser sammen med andre storbyer.
Pendling er transporten til og fra arbejde.
Pull-effekt er det, der får mennesker til at flytte et bestemt sted hen, fx mulighed for arbejde og rigdom.
Push-effekt er det, der får folk til at forlade et sted, fordi forholdene er håbløse.
Reurbanisering er, når folk flytter ind til byen for at bosætte sig i moderniserede boliger.
Centrum er byens vigtigste servicecenter. For at servicere borgerne tættere på deres boliger opføres nye servicecentre i de store byers forstæder.
Stationsbyer opstod omkring jernbaneknudepunkter fra slutningen af 1800-tallet.
Stjerneudskiftning er, når hver enkelt gårds marker stråler ud fra landsbyen som en stjerne.
Urbanisering betyder bydannelse.
Vejbyer opstod omkring landevejsknudepunkter fra begyndelsen af 1900-tallet.











