
Hvad er din livret? Når vi vælger, hvad vi vil spise, tænker de fleste sikkert først på, hvad vi bedst kan lide. Andre tænker på, hvad maden koster, for der er jo så meget andet at bruge penge på.
Er man bange for at blive overvægtig, få sukkersyge eller problemer med hjertet, tænker man måske på, om det man spiser er sundt. Og flere og flere bekymrer sig om miljøet og dyrevelfærd, eller foretrækker økologisk mad.
Miljøministeriet har lavet en undersøgelse om at vælge sund kost i stedet for gennemsnitlig dansk mad. Ved at gøre det øger vi både vore egen sundhed, og bidrager til at nedbringe belastningen af miljøet. Oven i købet sparer vi mere end 20 procent på udgifterne.
Energien i mad er kemisk energi i organiske forbindelser. Når de omsættes i kroppen, bruges den kemiske energi til at drive de forskellige livsprocesser. Til omsætningen anvendes dioxygen der suges ind fra atmosfæren. Restprodukterne er især vand, carbondioxid og urinstof der udskilles.
Fedt, også kaldet fedtstof, er sammen med kulhydrater og proteiner de vigtigste næringsstoffer for kroppen. Fedt består af glycerol (en alkohol med tre OH-grupper) og tre fedtsyrer (carboxylsyrer), der er bundet sammen.
Gødning indeholder kemiske forbindelser som er nødvendige for at markens afgrøder kan fremstille de kemiske forbindelser, som planten består af. Gødning skal tilføres fordi kemiske forbindelser bliver fjernet når afgrøden høstes. De vigtigste gødningsstoffer er kalium, phosphor og nitrogen.
Madens indhold bruges både som energikilde og som materiale til at opbygge kroppen. Carbohydrater og fedt anvendes især som energikilde. Kostfibre er carbohydrater hvor mennesker kun delvis kan udnytte energiindholdet. Proteiner anvendes både som energikilde og til at opbygge kroppen. Vitaminer og mineraler giver ikke energi, men er alligevel nødvendige for at organismen kan fungere.
Nitrogenkredsløbet hænger sammen med kostens indhold af protein. Protein, der omsættes af levende organismer, omdannes til urinstof eller ammoniumioner. Andre organismer omsætter videre til nitrationer. Planter kan gennem deres rødder optage ammonium- og nitrationer og bruger det til at danne protein. Proteinet i planter omdannes til andre proteiner når planten bliver spist. Både urinstof, ammoniumioner og nitrationer er letopløselige i vand og kan udvaskes til vandløb og hav.
Sprøjtemidler anvendes mod uønskede organismer i marken. Plantegifte anvendes mod planter, der udnytter de ressourcer, som afgrøden også skal bruge. Insektgifte anvendes mod insekter, som spiser af afgrøden.






















