
Æbler har spillet en stor rolle gennem historien i myter og fortællinger.
Det var fordi Eva spiste et æble fra kundskabens træ at Gud udviste Adam og Eva fra Paradisets have.
Den store engelske fysiker og filosof Isaac Newton levede i 1600-tallet. Det fortælles at han fik et æble i hovedet, da han en sensommerdag lå og læste under et æbletræ. Det fik ham til at erkende og beskrive tyngdeloven.
Den schweiziske nationalhelt Wilhelm Tell kæmpede for sit lands uafhængighed i middelalderen. Fjenden gav ham sejren fordi det på lang afstand lykkedes ham at skyde et æble af sin søns hoved med bue og pil.
Måske har du også hørt om eventyr hvor æblet spiller en rolle.
I dag har æblet fået en sundhedsrolle. Tænk bare på udtrykket "An apple a day keeps the doctor away."
Baser er kemiske forbindelser der kan binde sig til en hydrogenion.
Æbletræet og andre planter danner kulhydrater ved at bruge energi fra sollys til at omdanne carbondioxid og vand til dioxygen og glucose.
Reaktionsskema: 6 CO2 + 6 H2O + energi (sollys) → C6H12O6 + 6 O2.
Ved en gæring omdannes saccharider til alkohol og carbondioxid.
En molekylformel fortæller hvor mange atomer der er af hver slags i molekylet. Formlen fortæller ikke hvordan de er sat sammen. En stregformel viser hvordan atomerne er sat sammen med hinanden i molekylet.
En syre og en base kan reagere med hinanden. Så forsvinder de specielle syre- og baseegenskaber ved opløsningerne helt eller delvis.
Organiske forbindelser indeholder altid carbonatomer. De indeholder næsten altid også hydrogen. Organiske forbindelser kan også indeholde et eller flere andre grundstoffer fx oxygen og nitrogen. Navnet kommer fra, at man tidligere troede, at stofferne kun kunne laves af levende organismer og ikke kunne dannes i et laboratorium.
pH fortæller om balancen mellem ionerne H3O+ og OH- i vand. Ved pH = 7 er der lige mange. Når pH er under 7 er der flest H3O+. Det kaldes en sur opløsning. pH kan blive ned til ca. 0. Når pH er over 7 er der flest OH-. Det kaldes en basisk opløsning. pH kan blive op til ca. 14.
Saccharider kaldes også kulhydrater eller carbohydrater. Der findes mono-, di- og polysaccharider.
Monosaccharider har molekylformlen C6H12O6. Den vigtigste er glucose, der også kaldes druesukker.
Disaccharider har molekylformlen C12H22O11. Almindeligt sukker fra sukkerroer og sukkerrør, saccharose, er et disaccharid.
Polysaccharider består af lange kæder af monosaccharider. De vigtigste er stivelse og cellulose, der er kæder af glucose.
Syrer er kemiske forbindelser der kan afgive hydrogenioner. Syrer kan opløse uædle metaller og kalk.



















