
Der bliver flere og flere mennesker på Jorden. De fleste lande vil gerne udvikle sig i retning af de moderne samfund som vi kender i den rige del af Verden. Det kræver energi.
Energiforbruget i de moderne samfund er højt, og bekymringerne vedrørende energi har ændret sig gennem tiden.
- Først bekymrede man sig om at skaffe energi der var billig nok.
- Så begyndte man også at bekymre sig om der overhovedet kunne skaffes nok energi.
- Miljøproblemer og forurening fra energi begyndte også at blive en bekymring.
- I dag er den helt store bekymring de globale klimaændringer der kommer fra energiforbruget.
Mange fattige lande er allerede i dag hårdt ramt af klimaændringer. Har de overhovedet en chance for at udvikle sig?
Energi kan hverken opstå eller forsvinde. Energi kan omdannes, fx fra én energiform til en anden. Når energi omdannes går der tit meget tabt. Den tabte energi bliver til termisk energi.
Der findes forskellige former for energi. Genstande, der bevæger sig, har kinetisk energi (bevægelsesenergi).
Når en genstand hæves, forøges den potentielle energi (beliggenhedsenergien).
Kemiske forbindelser har kemisk energi. Atomkerner har kerneenergi.
De mikroskopiske bevægelser af molekylerne kaldes termisk energi. Når en genstand opvarmes, stiger den termiske energi.
Elektromagnetisk stråling som fx lys bærer strålingsenergi med sig. Elektrisk energi har at gøre med elektronbevægelse.
Når mennesket skaffer sig energi fra naturen, siger vi at det kommer fra en energikilde. De vigtigste energikilder er fossile brændsler (kul, olie, naturgas), kerneenergi, vindenergi, vandkraft og strålingsenergi fra Solen. De tre sidste kaldes vedvarende energi. Biobrændsel er flydende brændsel lavet af plantedele eller fedtstof.
Fødevarer indeholder kemisk energi bundet i kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Et voksent menneske skal bruge ca. 9000 kJ pr dag. Tidligere angav man fødevarers energiindhold i kalorier. 1 "kalorie" = 4,18 J.
En katalysator er et stof der får en kemisk reaktion til at gå hurtigere uden selv at blive opbrugt. Enzymer er proteiner der virker som katalysatorer.
Fysiske og kemiske størrelser har både et navn, et symbol og en enhed. For størrelsen tid bruger vi symbolet t. Tid måles i enheden sekund der forkortes s. Tid kan også måles i andre enheder, fx time.





















