Når man ser på stjernehimlen, kan man blive helt svimmel over at se så mange stjerner. Men der er meget andet end stjerner at se. Du har måske set planeterne, stjerneskud, stjernetegn, satellitter, nordlys, asteroider og måneformørkelser.
Men hvor er vi selv i vrimlen af himmellegemer? Hvor er Jorden, Månen, Solen og vores solsystem? Svæver alting i universet bare tilfældigt rundt?
Jorden kredser én gang rundt om Solen på et år, og én gang rundt om sin egen akse på et døgn.
Når Jordens skygge rammer Månen oplever vi det som en måneformørkelse.
Månen kredser én gang rundt om Jorden på cirka fire uger. Fra Jorden kan vi kun se den del af Månen, der er belyst af Solen. Vi ser Månen i forskellige faser, der går fra nymåne over fuldmåne til nymåne.
En raket er i virkeligheden en skubbemaskine. Den skubber noget ud den ene vej og bliver selv skubbet i den modsatte retning. Sådan er det altid både på Jorden og i rummet. Når man skubber til noget, skubber det tilbage med den samme kraft. Man kalder det Newtons 3. lov. Raketter bevæger sig frem ved at skubbe varme gasser bagud.
Solformørkelser opleves, når Månen glider ind foran Solen, og Jorden rammes af Månens skygge.
Vores solsystem er dannet fra en støvsky for omkring 4,6 mia. år siden. Rundt om Solen kredser de otte planeter. Jorden er den tredje planet og har en naturlig måne der hedder Månen.
Vi trækkes ned mod Jorden af tyngdekraften. Styrken af tyngdekraften bliver mindre, jo længere væk fra Jorden man kommer. I 350 km højde er tyngdekraften 90% af det, den er på Jorden. Når man er i kredsløb om Jorden, er man i frit fald. Prøver du at stille dig på en vægt, der også er i frit fald, viser vægten 0 kg. Du er altså vægtløs i et frit fald.
Verdensrummet er alt det, der findes uden for Jorden. Her findes stjerner, planeter, måner og galakser. Jorden er en del af solsystemet og kredser om Solen. Forskere undersøger verdensrummet med teleskoper, satellitter og rumsonder for at lære mere om universet og dets oprindelse.
Vi har årstider i Danmark, fordi Jorden hælder ca. 24° i forhold til dens bane rundt om Solen. Det gør dagene lange om sommeren og korte om vinteren.
