Når man i naturvidenskaben snakker om stoffer, mener man ikke kun tøj eller narkotika. Stof er alt, hvad vi ser omkring os. Det kan være vandet, du drikker, din hud, luften du indånder, eller stofferne din mobiltelefon er lavet af.
I kemien beskæftiger man sig med, hvilke stoffer verden er lavet af. Med det, man i dag ved om kemi, kan man producere stoffer, der bruges i alle mulige sammenhænge. Lige fra plastikmøbler til madkonservering og medicin.
De gamle grækere forstillede sig at verden måtte have nogle mindste udelelige byggeklodser, som de kaldte "atomos", som betyder udelelig. Atomerne er den mindste del af et grundstof du kan have. Atomerne består dog også af endnu mindre dele fx protoner og elektroner.
Elektronparbindinger er de kemiske bindinger, der binder atomerne i molekylerne sammen. Elektronparbindingen skabes ved at atomerne deler et par af elektroner med hinanden. Elektronparbindinger kaldes også kovalente bindinger.
Elektroner er meget små partikler, som er negativt ladede. Elektroner er så små, at man ikke kan se dem selv med de bedste mikroskoper. En elektron har en meget lille vægt.
Et grundstof består af samme salgs atomer. Dvs. at atomerne alle har det samme antal protoner i deres kerner. Jernatomer har fx altid 26 protoner i kernen, hvis det havde blot én proton til, ville det blive til kobolt - et helt andet grundstof.
Grundstoffer har SYMBOLER.
Kemiske forbindelser har FORMLER.
Kemiske reaktioner skrives i REAKTIONSSKEMAER.
I en kemisk reaktion reagerer to eller flere kemiske stoffer med hinanden og danner et eller flere nye stoffer sammen.
Atomer og molekyler er for små til, at vi kan se dem med det blotte øje. Derfor bruger man molekylemodeller. Molekylemodeller viser noget af virkeligheden, men kan ikke vise alt, hvad man ved om atomer og molekyler.
En proton er en positivt ladet partikel i atomkernen. En proton vejer ca. 2000 gange så meget som en elektron, men har lige så stor positiv ladning, som en elektron har negativ ladning. Antallet af protoner i atomkernen angiver atomnummeret og bestemmer hvilket grundstof, atomet er.
