Indbyggerne i Philadelphia i USA gned øjnene en ekstra gang, da de den 15. juni 1752 så, at opfinderen og politikeren Benjamin Franklin sammen med sin voksne søn trodsede et tordenvejr for at sætte en drage op.
Franklin ville vise, at lyn ikke var ild, men elektricitet. På dragen havde han limet papirstrimler, og dragesnoren var omviklet med en metaltråd, der havde en stor jernnøgle bundet fast i enden.
Heldigvis ramte lynet ikke dragen, for så var Franklin blevet dræbt. Men dragen kom tæt på tordenskyen, så tæt, at papirstrimlerne løftede sig væk fra dragen. Franklin fik et stød, da han rørte ved nøglen.
Franklin havde påvist, at skyer kan danne elektricitet.
Vi oplever afladning af statisk elektricitet, når elektronerne bevæger sig. Vi mærker måske et lille stød.
Elektroner er meget små partikler, som er negativt ladede. Elektroner er så små, at man ikke kan se dem selv med de bedste mikroskoper. En elektron har en meget lille vægt.
To positive ladninger vil frastøde hinanden. Positive og negative ladninger vil tiltrække hinanden, mens to negative ladninger vil frastøde hinanden.
Lyn opstår, fordi der samler sig elektroner nederst i skyen. Samtidig bliver den øverste del af skyen positivt ladet.
På et tidspunkt bliver tiltrækningen mellem bunden af skyen og jordoverfladen så stor, at elektroner bevæger sig fra skyen mod jorden. Det går meget hurtigt, og der opstår en kæmpestor gnist, et lyn. Tordenskraldet opstår, fordi luften omkring lynet varmes voldsomt op.
Statisk elektricitet opstår fordi der enten er et overskud eller et underskud af elektroner. En genstand med et overskud af elektroner er negativt ladet. Hvis der er et underskud af elektroner er genstanden positivt ladet. Hvis der hverken er overskud eller underskud af elektroner er genstanden neutral.

Statisk elektricitet opstår, fordi der enten er et overskud eller et underskud af elektroner. En genstand med et overskud af elektroner er negativt ladet. Hvis der er et underskud af elektroner, er genstanden positivt ladet. Hvis der hverken er overskud eller underskud af elektroner, er genstanden neutral.
Statisk elektricitet betyder stilleliggende elektricitet. Det betyder, at elektronerne ikke flytter sig. Statisk elektricitet opstår, når man gnider to forskellige materialer mod hinanden. Det ene materiale vil tage elektroner fra det andet materiale.
To positive ladninger vil frastøde hinanden. Positive og negative ladninger vil tiltrække hinanden, mens to negative ladninger vil frastøde hinanden.