Når vi trækker vejret, indånder vi atomer fra en af fortidens dinosaurer. Da dinosaurerne døde, blev cellerne nedbrudt og omdannet til eksempelvis gasser.
Der sker konstant en vekselvirkning mellem atmosfæren, Jorden og levende organismer. Molekylerne er hele tiden under opbygning og nedbrydning og omdannes fra ét stof til et andet.
Udledning af stoffer fra bl.a. transport, landbrug og industri påvirker den omgivende natur. Stoffer transporteres mellem økosystemer lokalt og globalt. Mange miljøproblemer opstår på tværs af landegrænser og skal derfor løses globalt.
Når nedbrydning af fx organisk stof foregår med ilt til stede. Nedbrydningsprocessen kaldes for aerob respiration.
Molekyle, der indgår som byggesten i proteiner.
Når nedbrydning af organisk stof foregår med andre respirationsmidler end ilt, fx nitrat (NO3-) eller sulfat (SO42-).
Betegner den periode, hvor industrialiseringen begyndte. Industrialiseringen startede i midten af 1700-tallet i England og ca. 100 år senere i Danmark.
Gas, som tilbageholder varmestråling. Vigtige drivhusgasser er vand (H2O), CO2 og metan (CH4).
Dyr, der ved hjælp af flere maver er i stand til at fordøje og udnytte plantedele, som fx mennesker ikke kan fordøje effektivt. Kvæg og kameler er eksempler på drøvtyggere.
By, der udvikler sig i cirkler ud fra bymidten. Den koncentriske bymodel kendes især fra industrialiseringen, hvor fabrikker og arbejderboliger blev bygget rundt om den gamle bykerne fra middelalderen.
Bjergart med så stor en koncentration af et metal, at det kan betale sig at udvinde det.
Jord, der er permanent frossen. Kun det øverste lag tør om sommeren.
Et sted, hvor der udbydes service i form af indkøbsmuligheder, læger, frisører, m.m. Som regel er servicecentre sammenfaldende med byer.
Skove, hvor træerne går ud som følge af syreregn.
Stor koncentration af røg og gasser i byområder fra fx udstødning. Smog ligner en tyk tåge og kan være farlig at indånde.
Regn, der bliver til syre, fordi regnvandet opløser gasser, fx svovldioxid (SO2), på vej ned mod Jorden.
Forholdet mellem dyr, planter og deres omgivelser, og hvordan de påvirker hinanden. Ordet økologisk bruges også om fødevarer eller andre produkter, der er produceret med få eller ingen menneskeskabte hjælpestoffer som fx gødningsstoffer eller pesticider.
En metode til at måle, hvor mange af naturens ressourcer et menneske bruger. Det økologiske fodaftryk afhænger af et menneskes måde at leve på.
Faglig fordybelse giver konkrete henvisninger til fagstof i biologi, fysik/kemi og geografi fra systemportalerne Xplore.
Xplore Biologi 7.-9
Biologi 7
Seje planter med stærke rødder – om fotosyntese og respiration
Den livgivende jord – om kulstof-/carbonkredsløbet
Biologi 8
Fra jord til bord – om produktionsformer, herunder økologisk og konventionelt landbrug
Ingenting forsvinder – om nitrogen- og carbonkredsløb, herunder drivhuseffekt
Biologi 9
Livet under havoverfladen – om iltsvind og konsekvenser heraf
Bæredygtighed – om forurening af grundvand, miljømærker og bæredygtighed
Xplore Fysik/kemi 7.-9.
Fysik/kemi 8
Jordens skatkammer – om råstoffer og råvarer, metaller og ikke-metaller
Ingenting forsvinder – om affaldshåndtering og genbrug
Fysik/kemi 9
Energi skal der til – om forbrændingsmotorer og batterier
Bæredygtighed – om drivhuseffekt, energi- og industriproduktion
Xplore Geografi 7.-9.
Geografi 8
Ingenting forsvinder – om det globale fodspor
Geografi 9
Jorden holder vejret – om global opvarmning og forandringer i levevilkår
Bæredygtighed – om landbrug, bæredygtige byer og turisme
