Der findes forskellige typer af stråling. Det kan være partikler eller elektromagnetiske bølger. Begge typer rammer os naturligt, men har også talrige tekniske anvendelser, som vi udnytter i vores hverdag. Vi anvender fx røntgenstråler hos tandlægen eller på hospitalet, og via satellit overføres signaler til os på Jorden ved hjælp af elektromagnetiske bølger mellem satellitten og jordstationen.
Fælles for alle typer er, at de bærer energi med sig. Nogle stråletyper kan give skadevirkninger som fx kræft, men stråling kan også bidrage til at diagnosticere og behandle kræftsygdomme.
Heliumkerner, der udsendes ved henfald af tunge, ustabile atomkerner som fx uran.
Betegner de partikler med høj energi (stråling), som omgiver os. Det kan være stråling fra Verdensrummet (kosmisk stråling) eller stråling fra naturligt forekommende radioaktive stoffer i undergrunden, byggematerialer eller fødevarer.
I forbindelse med DNA betegner ordet 'base' de molekyler, der opbygger DNA-kæden. I kemi betegner ordet 'base' en kemisk forbindelse, der kan optage en H+-ion.
Elektroner, der udsendes ved henfald af ustabile atomkerner. Især atomkerner med overskud af neutroner udsender betastråling. Betastråling skrives ofte med det græske bogstav beta (β).
Betegnelse for molekyler, der kun består af grundstofferne carbon (C), fluor (F) og chlor (Cl).
Det molekyle, der bærer de arvelige informationer i alle levende organismer. Findes i cellekernen hos planter, dyr og svampe.
Bølger, der består af vekslende magnetiske og elektriske felter. Kaldes også elektromagnetisk stråling. Elektromagnetiske bølger kan bevæge sig gennem det tomme rum. I det tomme rum og i luft bevæger de sig med hastigheden 300.000 km/s.
Omhandler hvordan forskellige dele af DNA kan aktiveres og slukkes, uden at der bliver ændret på selve DNA’et. Ændringerne kan blandt andet skyldes giftstoffer fra bakterier, tobaksrøg og stråling.
Betegnelse for en lyspartikel. I nogle situationer kan lys og anden elektromagnetisk stråling opfattes som bølger. I andre situationer beskrives de bedst som partikler.
Gammastråling er elektromagnetisk stråling med meget kortere bølgelængde end synligt lys. Gammastråling opstår i forbindelse med radioaktive henfald af atomer.
Spontan omdannelse af en ustabil atomkerne til et nyt atom. Ved henfald bliver der udsendt stråling.
Partikler, hvis energi er så lav, at den ikke kan løsrive elektroner fra atomer eller kemiske forbindelser (ionisere).
Partikler, hvis energi er så høj, at de kan løsrive elektroner fra atomer eller kemiske forbindelser (ionisere). Ionisering af et stof kan medføre en omdannelse af stoffet.
Infrarød stråling. Elektromagnetisk stråling med længere bølgelængde end synligt lys. Kaldes også varmestråling.
En samling af kræftceller (en kræftknude), hvorfra de enkelte celler kan løsrive sig og føres rundt i kroppen.
En forandring i cellens arvemateriale, DNA.
Andet navn for trioxygen (O3). Ozon findes primært i stratosfæren (10-50 km over jordoverfladen). Ozon er med til at reducere mængden af skadelig UV-stråling fra Solen, der rammer jordoverfladen.
Stråling, der ikke består af lys. Et eksempel er betastråling som består af elektroner.
Produktion af organisk stof som første led i fødekæderne. Det vil sige produktion gennem fotosyntese hos fx planter og alger.
Elektromagnetisk stråling, der anvendes til kommunikation.
En radioaktiv gas, der siver op af jorden på grund af radioaktive henfald i undergrunden.
Elektromagnetisk stråling med meget kortere bølgelængde end synligt lys. Røntgenstråling fremstilles ved udnyttelse af elektrisk energi.
Ultraviolet stråling er elektromagnetisk stråling med kortere bølgelængde end synligt lys.
Rum helt uden stof. Uden for Jordens atmosfære er Verdensrummet tæt på at være vakuum.
Faglig fordybelse giver konkrete henvisninger til fagstof i biologi, fysik/kemi og geografi fra systemportalerne Xplore.
Xplore Biologi 7.-9.
Biologi 8
Livets byggeklods – om DNA, gener og mitose
Biologi 9
Hvem ligner du? – om DNA og genetik
Xplore Fysik/kemi 7.-9.
Fysik/kemi 8
Hvad er meningen? – om bølger, herunder elektromagnetiske bølger
Fysik/kemi 9
Strålerne fra atomerne – baggrundsviden om mange aspekter af radioaktivitet
Xplore Geografi 7.-9.
Geografi 8
Hvad er meningen? – om kommunikation
Geografi 9
Jorden holder vejret – om årsager til og konsekvenser af klimaændringer
