Nattehimlen har altid betaget mennesket. I mange tusinde år har vi forsøgt at skabe et sammenhængende verdensbillede. Selv i dag er der meget, vi ikke ved om Universet. Flere nationer er gået sammen om at udforske Universets nære og fjernere dele. Håbet om engang at finde intelligent liv derude er meget stort.
I det daglige orienterer vi os mod Universet, når vi bruger data fra satellitter til navigation med GPS og satellitbilleder, der bl.a. viser os det aktuelle vejr.
Vores liv har på mange måder bevæget os væk fra Jordens overflade. Måske vil vi i en nærmere fremtid bosætte os på andre planeter som fx Mars?
Betegner de partikler med høj energi (stråling), som omgiver os. Det kan være stråling fra Verdensrummet (kosmisk stråling) eller stråling fra naturligt forekommende radioaktive stoffer i undergrunden, byggematerialer eller fødevarer.
Er runde ligesom rigtige planeter, men har ikke så stor masse, at deres tyngdekraft kan rydde deres bane om Solen for andre himmellegemer.
Det Europæiske Rumagentur (The European Space Agency).
Planet, som kredser om en anden stjerne end Solen.
Kredser i baner over Ækvator med samme hastighed som Jorden. De geostationære satellitter befinder sig altid over samme sted på Jorden. De bruges til forskellige former for kommunikation.
En GPS kan modtage signaler fra GPS-satellitter, der befinder sig i kendte kredsløb over Jorden. Herved kan GPSens position på Jorden bestemmes med stor nøjagtighed.
Den Internationale Rumstation (International Space Station). Rumstation skabt i et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og 10 lande i Europa, herunder Danmark.
Den galakse (stjernehob), som Solsystemet er en del af.
USAs rumfartsorganisation (National Aeronautics and Space Administration).
Lysfænomener højt i atmosfæren, der opstår, når partikler fra Solen indfanges og opbremses i Jordens magnetfelt. Fænomenet opstår især nær Jordens magnetiske poler, både nord- og sydpol.
Følger baner, der passerer tæt på Nord- og Sydpolen. Satellitterne indsamler bl.a. data om miljøforhold på Jorden.
Del af en raket, der indeholder brændstoftanke, raketmotorer, pumper m.m. Raketter med flere trin kan opnå større hastighed, fordi trinnene bortkastes, efterhånden som de opbruges.
Satellitter kredser omkring Jorden og kan sende og modtage signaler til og fra Jorden. Nogle satellitter indeholder instrumenter, der kan registrere og måle forhold i Rummet og på Jorden som fx temperatur og lys.
Det tidspunkt på året, hvor Solen kommer højest op på den nordlige halvkugle. Det er den dag, hvor Solen er længst tid på himlen i Danmark.
Alle genstande trækker i hinanden med en kraft. Normalt mærker vi kun noget til tiltrækningen med Jordkloden. Det skyldes, at Jordkloden er meget tungere end alt andet i vores omgivelser. Men det er den samme tiltrækningskraft, der fx holder Månen fast i sin bane om Jorden.
En bestemt opfattelse af Verden. Tidligere havde mange et geocentrisk verdensbillede, hvor Jorden er i centrum, og hvor Solen og alle planeter kredser om Jorden. I dag har man et heliocentrisk verdensbillede, hvor Solen er i centrum, som alle planeter kredser omkring.
Faglig fordybelse giver konkrete henvisninger til fagstof i biologi, fysik/kemi og geografi fra systemportalerne Xplore.
Xplore Biologi 7.-9.
Biologi 9
Jordens udvikling – om muligheder for liv andre steder, og hvor langt forskerne er i deres søgen
Xplore Fysik/kemi 7.-9.
Fysik/kemi 7
Ud i Verdensrummet – om Jordens placering i Solsystemet og Rummet m.m.
Fysik/kemi 8
Hvad er meningen? – om kommunikation
Fysik/kemi 9
Jordens udvikling – om Jordens placering i Solsystemet og Rummet, raketter og satellitter m.m.
Xplore Geografi 7.-9.
Geografi 7
Lost – at bruge, læse og lave kort, bl.a. satellitkort
Geografi 8
Hvad er meningen? – om kommunikation via bl.a. satellitter
Geografi 9
Jordens udvikling – om Jorden og livets udvikling
