
Hvad er en katastrofe? Hvem, hvad og hvordan rammer den? Og hvor hurtigt går det? Hvert år opstår pludseligt store naturkatastrofer, som medfører mange døde og sårede. Eftervirkninger af katastroferne kan mærkes lang tid efter. Nepal blev den 25. april 2015 ramt af et kraftigt jordskælv, der målte 7,9 på Richterskalaen. Over 5.000 mistede livet, og endnu flere blev sårede eller hjemløse.
Krig er blandt de største menneskeskabte katastrofer. Tab af menneskeliv, livskvalitet og omfattende miljøødelæggelser er af en størrelse, som man sjældent ser ved andre katastrofer.
Konflikter mellem befolkningsgrupper kan trække ud i mange år og blive en tragedie for tusindvis af mennesker, hvad enten de flygter eller bliver boende i deres ødelagte huse eller i flygtningelejre.
Stoffer, der forhindrer vækst af bakterier eller svampe.
Flygtning, der anmoder om at blive boende i det land, han eller hun er flygtet til.
Navnet på en særlig alvorlig influenzapandemi, der hærgede i store dele af Verden i 1918-1919. Mindst 50 millioner mennesker døde af sygdommen.
Pladerand, hvor pladerne støder sammen.
En virussygdom med høj dødelighed. Symptomerne er bl.a. diarré, opkast og blødninger.
Vulkantype med voldsomme vulkanudbrud. Vulkanen dannes ved destruktive pladerande, det vil sige steder hvor Jordens plader støder sammen. Vulkanerne er opbygget af lag med skiftevis lava og aske.
Jordskælvets centrum (hypocentret) ligger nede i jorden. Ved jordoverfladen lodret over hypocentret ligger jordskælvets epicenter.
Infektionssygdom, der spreder sig hurtigt og rammer mennesker i et bestemt område.
Jordskælvets centrum inde i Jorden.
Person, der er flyttet til et andet land. Kaldes også indvandrer.
Betegnelse for den tidsperiode, hvor håndværk afløses af industriproduktion, der er karakteriseret ved masseproduktion og anvendelse af maskinkraft. Industrialiseringen startede i midten af 1700-tallet i England, men kom først til Danmark over 100 år senere. Kaldes også den industrielle revolution.
Person, der er flyttet til et andet land. Kaldes også immigrant.
Pladerand, hvor pladerne bevæger sig væk fra hinanden.
Person, der flytter fra et land til et andet for at bosætte sig der. En emigrant er en person, der udvandrer.
Områder, der er kendetegnet ved årstider med regntid og tørtid.
En forandring i cellens arvemateriale, DNA.
Infektionssygdom, der spreder sig hurtigt og rammer mennesker i mange lande.
Stærke vinde, der blæser fra hhv. nordøst og sydøst mod Ækvator. Det vil sige fra højre mod venstre på et verdenskort.
Forhold, der får folk til at flytte til et bestemt område, som de tiltrækkes af.
Forhold i hjemlandet, der får folk til at flytte fra et land eller område.
Bakterier med resistens over for et bestemt antibiotikum bliver ikke slået ihjel, hvis de udsættes for det specifikke antibiotikum.
Skala, der angiver jordskælvets styrke. Richterskalaen er logaritmisk, hvilket vil sige, at når et jordskælv stiger med 1 på skalaen bliver jordskælvet 10 gange kraftigere.
Apparat, der kan måle jordrystelser.
Vulkaner ved konstruktive pladerande. Det vil sige steder hvor jordens plader bevæger sig væk fra hinanden. Lava fra skjoldvulkaner er tyndtflydende, og breder sig ud over et stort områder og danner 'flade' vulkaner.
Faglig fordybelse giver konkrete henvisninger til fagstof i biologi, fysik/kemi og geografi fra systemportalerne Xplore.
Xplore Biologi 7.-9.
Biologi 8
Livets byggeklodser – om opbygning af bakterier og vira
Sundhed på spil – om immunforsvarets opbygning og bekæmpelse af sygdomme
Biologi 9
Hvem ligner du? – om mutationer i cellers DNA
Xplore Fysik/kemi 7.-9.
Fysik/kemi 7
Jordens vejr – om atmosfæren og vejrfænomener
Fysik/kemi 8
Energi – om energiforbrug
Fysik/kemi 9
Strålerne fra atomerne – om radioaktivitet og kernekraft
Xplore Geografi 7.-9.
Geografi 7
Jordens vejr – om vejr og klima
Geografi 8
Sundhed for alle – om befolkning og sundhed
Plader og puslespil – om jordskælv og vulkanudbrud
Geografi 9
Jorden holder vejret – Om årsager til og konsekvenser af klimaændringer
Bæredygtighed – om forurening, produktion, forbrug og genbrug