
Mange steder i Verden arbejder man på at gøre energiforsyningen mere bæredygtig bl.a. ved at bruge sol- og vindenergi i stedet for kul og olie. Især satser mange af verdens fattigste lande på vedvarende energi. I de fattige lande er der i dag en større procentvis vækst i vedvarende energi end i de rige lande.
I Danmark er der lavet en energiplan for 2050, hvor hele landets energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre, om der er politisk vilje til at gennemføre planen, og hvad det kommer til at betyde for vores levevilkår?
Et brændsel, der enten er biologisk brændstof eller er lavet af biologisk materiale.
Fremstilles ud fra planteolie eller dyrefedt og bruges som brændstof.
Ethanol (sprit), som produceres for at blive brugt til brændstof. Dannes ved en gæringsproces.
Betegner stof, der er opbygget af celler. Biologisk materiale indeholder bl.a. grundstofferne carbon (C), hydrogen (H) og oxygen (O).
Energiforsyning er en betegnelse for måden et samfund skaber energi, og sender det ud til forbrugerne. En bæredygtig energiforsyning skal leve op til bæredygtighedskravet. Det vil sige, at de bæredygtige energikilder ikke må reducere fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres energibehov.
Et CO2-neutralt brændsel udleder ved afbrænding samme mængde CO2, som råvareplanten optog fra atmosfæren, da den voksede.
En genstand eller et stof i bevægelse siges at have energi. Energi kan overføres fra en genstand til en anden, men der kan aldrig blive skabt eller fjernet energi. Energi kan også “gemmes” i fx. Benzin eller strøm, og bruges til at sætte genstande i bevægelse på et senere tidspunkt.
Der findes forskellige former for energi. De vigtigste er potentiel, kinetisk, termisk, elektrisk og kemisk energi.
Når mennesker skaffer sig energi fra naturen, kommer det fra en energikilde. Eksempler på energikilder er solen og vind.
Energi har en høj kvalitet, hvis det kan omdannes til en anden energiform med kun et lille spild. For eksempel kan kemisk energi ikke omdannes uden at der også bliver skabt termisk energi, der går til spilde.
Fællesbetegnelse for kul, olie og naturgas, som i løbet af millioner af år er dannet ved kemisk omsætning af døde dyr og planter.
Betegnelsen for en energikilde, der ikke gendannes, når den udnyttes. Vigtige eksempler er de fossile brændsler og uran, der anvendes til kernekraft.
Energiform, der er knyttet til opbygningen af atomkernerne. Ved udnyttelse af kerneenergi sker der omdannelse af nogle grundstoffer til andre grundstoffer.
En fællesbetegnelse for flere forskellige næringsstoffer. Eksempler på kulhydrater er sukker og stivelse.
Store rør, som bruges til at sende olie eller naturgas over lange afstande. Rørene kan være nedgravede eller ligge på jordoverfladen.
Betegner kendte områder med råstoffer (fx olie), som det økonomisk kan betale sig at udvinde.
Betegnelse for den termiske energi, der af sig selv flyttes fra en genstand med høj temperatur til en genstand med lav temperatur.
Betegnelsen for en energikilde, der ikke tømmes, når den udnyttes. Vigtige eksempler er vind- og vandkraft.












Faglig fordybelse giver konkrete henvisninger til fagstof i biologi, fysik/kemi og geografi fra systemportalerne Xplore.
Xplore Biologi 7.-9.
Biologi 7
Den livgivende jord – om naturens kredsløb og energikæder
Biologi 8
Ingenting forsvinder – om stofkredsløb
Biologi 9
Energi skal der til – om energi i biologiens verden
Bæredygtighed – om alternativ energi
Xplore Fysik/kemi 7.-9.
Fysik/kemi 7
Den livgivende jord – om fotosyntesen
Fysik/kemi 8
Energi – om energiformer og omdannelse
Fra magneter til strøm – om energiforsyning
Jordens skatkammer – om råstoffer
Ingenting forsvinder – om biogasanlæg
Fysik/kemi 9
Energi skal der til – om omsætning og udnyttelse af energi
Bæredygtighed – om energiproduktion
Xplore Geografi 7.-9.
Geografi 7
Den livgivende jord – om fossile brændsler
Geografi 8
Ingenting forsvinder – om energiråstoffer
Geografi 9
Energi skal der til – om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Jorden holder vejret – om årsagerne til og konsekvenserne af klimaændringer
Bæredygtighed – om bæredygtighed, produktion, landbrug og fødevareproduktion.