Man taler om blodets bånd. Det er en gammel talemåde, der beskriver vores tilknytning til familien. Vi er vokset op sammen og har en fælles historie. Men vi har også mange gener til fælles. Gener der bestemmer hvordan du ser ud, hvilke fysiske egenskaber du har, men også hvilke sygdomme du har anlæg for at udvikle.
Hvorfor er søskende forskellige, og hvorfor kan fætre og kusiner ligne hinanden? Det kan genetikken give svar på.
Resultatet efter en befrugtning. Du er dine forældres afkom.
Byggesten i alle proteiner. Der findes 20 forskellige aminosyrer.
Når en genudgave i et genpar dominerer fænotypisk over en anden. Er begge genudgaver til stede, er det kun den dominante genudgave, der ses hos individet.
Proteiner der fremmer en kemisk reaktion uden selv at indgå direkte i reaktionen. Bruges blandt andet i gensplejsning til at åbne og lukke et plasmid.
Når pollen fra en anden artsfælle rammer et støvfang, og der sker en befrugtning.
Den egenskab der kan iagttages (fx ses eller måles).
Dine bedsteforældre kan kaldes første generation, dine forældre er anden generation, mens du er tredje generation.
Gensammensætningen bag en given egenskab. Består altid af et genpar, der består af to genudgaver.
Alle celler i kroppen indeholder 23 kromosompar. Kromosomer fra det samme par er ikke ens, men koder for de samme egenskaber (fx hårfarve). Disse kromosomer kaldes homologe.
Virker som bindeled mellem DNA og ribosom ved at bære den genetiske kode ud af kernen og hen til ribosomerne.
Celledelingen hvor der dannes kønsceller. Hos mænd dannes sædcellerne i testiklerne. Hos kvinder dannes æggene i æggestokkene.
En tilfældig ændring af DNA, som fx er forårsaget af Solens ultraviolette stråling eller af andre forhold i omgivelserne eller i kroppen.
Kaldes også for vigende gener, dvs. de gener der kun kommer til udtryk, hvis der er to i samme genpar.
Når fx planters gener er ens gennem flere generationer.
Strukturer i cellen, der producerer proteiner ud fra m-RNA-koden.
Enkeltstrenget molekyle, der indeholder genetisk information. RNA indeholder basen U i stedet for T, som i DNA.
Planter som bestøver sig selv med eget pollen.
Del af blomstens hunlige kønsdel. Det er på støvfanget at pollen opfanges.
Transportmolekyler der bringer aminosyrerne hen til ribosomet.
