
Amalie er 15 år. For to år siden vejede Amalie 89 kg. Familien og Amalie besluttede at bryde de dårlige spise- og motionsvaner, der var blevet en del af familiens hverdag. Amalie begyndte at spise mere fiberrigt, flere grøntsager og fravalgte kager, slik og sodavand. Samtidig startede hun med at motionere mere. Cyklede i skole, gik længere ture med hunden og begyndte at tage i svømmehal hver weekend. Amalie tabte sig og vejer i dag 65 kg.
Amalie er en del af den kultur, som er blevet et kendetegn for Vesten. Vi spiser for meget. I Danmark taler man om, at vi er ramt af en fedmeepidemi, fordi halvdelen af befolkningen er overvægtige.
Molekyle der indeholder energi, der kan bruges af celler.
Blodets indhold af glukose.
En måde, hvor man kan beregne sig frem til overvægt og undervægt.
Diabetes kaldes også for sukkersyge. Diabetes opdeles i type 1 og i type 2. Type 1-diabetes er medfødt og kronisk. Hos disse personer danner cellerne i bugspytkirtlen ikke insulin. De skal derfor have det tilført. Type 2-diabetes er påvirket af livsstilen. Ved eksempelvis overvægt bliver cellerne mindre følsomme overfor insulin. Derfor bliver sukkeret i blodbanen fremfor at blive optaget i cellerne. Med en sundere livsstil og eventuelt også medicin kan man helbrede type 2-diabetes.
Fugle og pattedyr, der altid har en kropstemperatur omkring 37 C.
Et hormon der dannes i nyrerne, men også fremstilles kunstigt. Bruges som doping for at øge mængden af røde blodlegemer i kroppen.
Hormon der forøger indholdet af blodsukker i blodet. Virker modsat insulin.
Et kulhydrat der er opbygget af mange glukose-molekyler. Er den form som dyreceller lagrer overskydende energi på.
Område i mellemhjernen, der bl.a. indeholder sult- og mæthedscentrene.
Efter et fysisk arbejde kan der stadig være behov for forhøjet iltoptagelse, fordi affaldsstoffer i musklerne skal nedbrydes.
Hormon der sørger for at cellerne kan optage sukker fra blodet. Produceres i bugspytkirtlen.
Enhed man måler energi i. Menneskets daglige energibehov er mellem 8.000-12.000 kJ.
Angiver hvor meget luft der passerer lungerne pr minut.
Små strukturer i plante- og dyreceller. Her foregår respirationen hvor der dannes carbondioxid, vand og ATP.
Der findes overordnet to typer af muskelfibre, som muskler kan være opbygget af: Type 1 der er udholdende men langsomme, og type 2 der er hurtige men ikke så udholdende.
Angiver antallet af hjerteslag pr minut.
Et kønshormon der dannes naturligt i kroppen, men også fremstilles kunstigt. Bruges som doping for at øge dannelsen af muskelvæv.
Dyr hvor kropstemperaturen er næsten den samme som i omgivelserne. Alle dyr på nær fugle og pattedyr er vekselvarme.













