På den jyske hede kunne man i 1960´erne fejre en stor begivenhed.
Det drejede sig om udretningen af Skjern Å. Ved at rette åen ud forvandlede man de fugtige enge langs åen til marker. I 2002 kunne man samme sted fejre endnu en stor begivenhed. Skjern Å var blevet genslynget.
Der var mange grunde til, at man efter blot 40 år genoprettede Skjern Å. Man ønskede at forbedre vandmiljøet i åen og Ringkøbing Fjord og få et rigere fugleliv på de gendannede fugtige Skjern enge.
Når et stof, fx ilt, bevæger sig fra høj koncentration til en lavere koncentration. Det kan være ilt som optages af et dyr fra omgivelserne.
Kaldes også dyreklasse. Bruges fx til bedømmelse af vandløbenes tilstand. En gruppe af dyr, som kræver samme iltindhold i vandet tilhører samme faunaklasse.
Vandplanter, hvor bladene flyder på overfladen af vandet.
Planter i vand.
Samlinger af planter i vand. Kaldes også planteøer.
Det kaldes at gyde, når fisk lægger æg og sæd i vandet.
Sten og grus, som fisk gyder deres æg og sæd i.
Protein der binder ilt i blodet. Indeholder jern, som farver blodet rødt.
En plante- eller dyreart, som fortæller om miljøforholdene et bestemt sted. Fx er slørvingenymfer et tegn på, at der er meget ilt i vandløbet.
Den del af dyrene, som er omkring 1-5 centimeter i længden. Kaldes også smådyr.
En undersøgelsesmetode, hvor man bruger makrofaunaen til at få et mål for forureningstilstanden i et vandløb.
Fiskens tilpasninger til havets høje saltindhold, når fx laksen trækker fra ferskvand til saltvand.
Bestemt metode til at fange dyr i vandløb med en ketsjer.
Planter, hvor den nederste del står i vand og den øverste del over vandoverfladen.
Vandplanter, som lever helt neddykkede i vand.
