Alt liv består af celler. Nogle levende organismer består kun af en enkelt celle. Det er fx bakterier, amøber og mange slags alger. Andre består af mange millioner celler. Mennesket er bygget op af ca. 100 billioner celler.
Cellerne i planter og dyr ser forskellige ud. Cellers udseende viser noget om, hvad de bruges til i den bestemte organisme. Planteceller kan fange solens energi. En encellet bakterie kan formere sig og blive til millioner på ganske kort tid. Dyrenes nerveceller, som kan være meter lange, kan sende budskaber rundt i kroppen på et splitsekund.
Bakterier er meget små organismer, som bl.a. ikke har cellekerne. Bakterier findes alle steder - i yoghurt, tarmen, jorden m.m.
På DNA-molekylet sidder baserne altid overfor hinanden to og to. Baserne C og G sidder altid sammen. Det samme gælder baserne A og T.
I cellekernen ligger cellens DNA.
Cellmembranen omkranser dyrecellen og består mest af fedtstoffer.
Cytoplasma er en slags slim som de forskellige dele i dyrecellen ligger i. Cellemembranen danner en hinde rundt om cytoplasma.
Diffusion er en transport af fx oxygen fra høj til lav koncentration af oxygen. Diffusion er en transport som sker af sig selv og ikke koster energi.
DNA er placeret i cellekernen. DNA er koden for generne i dyre- eller plantecellen. DNA'et er ens i alle en organismes kropsceller. Hos bakterier ligger DNA ikke i en cellekerne, men frit i cytoplasma.
Alle dyr er bygget op af dyreceller. Dyreceller har DNA i en kerne og indeholder mitokondrier og ribosomer. Disse dele ligger i dyrecellens cytoplasma. Yderst er der en cellemembran.
Er et stykke af DNA-stregen som koder for en bestemt egenskab, fx. øjenfarve.
Kernemembranen omkranser DNA'et. Kernemembranen er opbygget af fedtstoffer ligesom cellemembranen.
En klon er to organismer som har helt det samme DNA. Enæggede tvillinger er naturlige kloner, og det samme er græsplanten, der laver udløbere.
Mennesket har 46 kromosomer i hver kropscelle. Kønscellerne hos mennesket har kun 23 kromosomer. Et kromosom er et meget tætpakket DNA-molekyle, som er viklet op om proteiner.
Kønnet formering er når der skal være både en han og en hun for at der kommer afkom.
Kønskromosomer er de kromosomer der afgør om man er en pige eller dreng, hedder kønskromosomer. Piger har to X kromosomer. Drenge har et X og et Y.
Meiose er dannelse af kønsceller, fx æg og sædceller hos mennesket. Hos frøplanter dannes pollen og æg ved meiose.
Her foregår respirationen. Mitokondrier befinder sig i plante- og dyrecellers cytoplasma.
Mitose er den almindelige celledeling som fx sker, når der dannes nye blodceller eller nye hudceller. Ved mitose er den nye celle magen til den oprindelige. Den er en kopi.
Planter er opbygget af planteceller. Indeholder en kerne med DNA og derudover mitokondrier, ribosomer og grønkorn. Disse dele ligger i plantecellens cytoplasma. Yderst er der en cellevæg og under den en cellemembran.
Plasmid er et lille rundt stykke DNA, som indeholder særlige gener. Ligger i bakteriens cytoplasma.
Hos ribosomet laves koden i DNA om til proteiner i cytoplasma.
Ukønnet formering er når et dyr laver unger uden at et æg er befrugtet af en hanlig kønscelle, er det ukønnet formering. Planter kan også have ukønnet formering.
Virus er ikke en rigtig levende organisme, da den ikke kan leve og formere sig uden at være i en plante eller et dyr.
