Den moderne indvandring til Danmark begyndte i 1960'erne og 1970'erne, selv om indvandringen, primært fra de nordiske lande og Vesteuropa, har tidligere rødder. Hollandske migranter kom i det 16. århundrede og tyskere i det 18. århundrede, i begge tilfælde for at arbejde i landbruget. Mellem slutningen af det 19. århundrede og Første Verdenskrig modtog Danmark et betydeligt antal ufaglærte polske, tyske og svenske arbejdsmigranter, nogle gange på anmodning af den danske regering. Mellem de to verdenskrige modtog Danmark mange østeuropæiske, jødiske og tyske migranter. Det var først efter Anden Verdenskrig, at flygtninge begyndte at søge tilflugt i Danmark, herunder et stort antal tyske flygtninge og senere ungarere, tjekker og polske jøder. Danmark importerede også udenlandsk arbejdskraft i 1960'erne, hovedsageligt fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien og Pakistan. Selv om "gæstearbejderprogrammet" blev stoppet i 1973, fortsatte indvandrerne med at komme for at blive genforenet med familiemedlemmer, der allerede var i Danmark som flygtninge eller som gæstearbejdere. Ikke-europæiske flygtninge kom fra Chile, Uganda og Vietnam. I 1990'erne begyndte Danmark at modtage migranter og flygtninge fra nye steder, herunder Rusland, Ungarn, Bosnien, Iran, Irak og Libanon. På trods af flere restriktioner på indvandring fortsatte Danmark i 2000'erne med at modtage asylansøgere, især fra Afghanistan, Irak, Somalia og det tidligere Jugoslavien, samt arbejdsmigranter fra de nye EU-medlemslande.

I de senere år har Danmark kraftigt begrænset sit flygtningeindtag med det formål at acceptere så få flygtninge uden for FN's genbosættelsesprogram som muligt. I midten af 2010'erne vedtog Danmark en lov, der gjorde det muligt at trække den midlertidige beskyttelsesstatus tilbage, så snart forholdene i hjemlandet, som Danmark har bestemt, er blevet bedre. Denne politik har ført til, at Danmark som det eneste land i Europa har vurderet, at Damaskus og andre områder i Syrien er sikre at sende tilbage. Derfor har nogle syriske flygtninge fået frataget deres opholdstilladelse, og de tilbageholdes i udvisningscentre, fordi Danmark ikke har diplomatiske forbindelser med Syrien og derfor ikke kan sende dem tilbage. København håber, at den strengere politik vil afskrække asylansøgere, især dem fra ikke-vestlige lande.