Når europæiske lande lavede kolonier i lande, hvor der allerede boede andre mennesker, var det, fordi de mente, at de havde ret til det. Tankegangen var, at den, der havde det stærkeste militær eller det rigeste land, havde ret til at erobre lande, der var svagere. Det var også almindeligt at mene, at dem, der ikke var europæere, var svagere, underudviklede og mere uorganiserede. Man mente derfor, at det var naturligt, at europæerne skulle kontrollere, opdrage eller slavegøre dem.

Gennem 1800-tallet udviklede der sig en hel raceteori, hvor man inddelte folk i forskellige racer og placerede dem i et hierarki, hvor hvide europæere altid var i toppen. Disse tanker afvises af forskere i dag.