En sommerdag i juni 1721 opdagede en gruppe inuit på Grønlands vestkyst et stort skib, der lagde til ud for kysten. De roede ud til det – måske for at se, om det var hvalfangere, som de kunne handle med. Til deres overraskelse så de, at der ikke kun var europæiske mænd på det store skib, men at der også var kvinder og børn. Det var første gang, de så europæiske børn, og de var overraskede og fornøjede over de små.
Familien på skibet bestod af den dansk-norske præst Hans Egede, hans kone Gertrud Rask og deres fire børn Poul (12 år), Niels (11 år), Kirstine (6 år) og Petronella (5 år). De var sammen med resten af folkene på skibet udsendt af den dansk-norske konge og handelskompagniet Bergenskompagniet.
Hans Egede og familien var rejst ud fra den norske by Bergen på skibet Håbet med kurs mod Grønland i 1721. Ombord på skibet var der ca. 50 personer. Målet var at etablere en dansk-norsk koloni i Grønland, finde de forsvundne nordboere og prædike kristendom.
Rejsen var farlig. Da Håbet ankom til Grønland, kunne skibet ikke komme ind til kysten, fordi havet var fyldt med drivende isbjerge, der kunne knuse skibet. Men efter flere nervepirrende forsøg lykkedes det til sidst Hans Egede og skibets besætning at komme i land på en stor ø, som de kaldte Håbets Ø.
Da Hans Egede ankom til Grønland, håbede han at kunne finde nogle af de gamle nordboere. Han vidste ikke, at de var forsvundet, og han ville sørge for, at de var kristne på den samme måde som hjemme i Danmark-Norge. Hans Egede forstod hurtigt, at de folk, der mødte ham, ikke var nordboerne, men et helt andet folk, der slet ikke var kristent. Dem ville han i stedet forsøge at omvende til kristendommen.
Hans Egedes projekt med at missionere (dvs. udbrede kristendommen) i Grønland var ikke en succes fra begyndelsen: Håbets Ø var et koldt sted og tit omsluttet af tyk tåge. Det var svært for europæerne at skaffe sig varieret kost, og derfor brød dødelige sygdomme ud. Ingen af de tilrejsende kunne et ord grønlandsk, og inuit var ikke særligt interesserede i at høre Egede fortælle om kristendommen på et sprog, de ikke forstod.
