Debatten om forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne er ikke ny. For tiden drejer den sig især om forholdet mellem Danmark og Grønland, men diskussionerne sætter spørgsmålstegn ved hele rigsfællesskabets fremtid.
Danmark og Grønlands forbundne fortid får stor opmærksomhed, fordi historikere har afdækket forskellige historier om Danmark og Grønland, der ikke har været fortalt før (læs om spiralsagen her).
Da USA’s præsident Donald Trump sendte sin søn Donald Trump Jr. til Nuuk i Grønland den 7. januar 2025, satte det også gang i en stor diskussion af Grønlands politiske og sikkerhedsmæssige fremtid.
Præsident Trump har siden flere gange sagt, at USA gerne vil ‘overtage’ Grønland. Der er ikke nogen, der ved præcist, hvad han mener med det ord. Men det har gjort, at man i både Danmark, Grønland og resten af verden diskuterer, hvordan fremtiden for rigsfællesskabet kan se ud (læs om fremtiden her).
