Rigsfællesskabet har en lang historie, men har det også en fremtid? Der er ikke enighed om svaret på spørgsmålet, men der er forskellige forslag, scenarier, på banen.

Scenarie 1: Alt forbliver det samme. Danmark, Grønland og Færøerne er forsat bundet sammen i Rigsfællesskabet som i dag, hvor Grønland og Færøerne har noget selvbestemmelse, men hvor mange beslutninger forsat træffes i Danmark f.eks. om udenrigspolitik, forsvar og overordnet økonomi. Grønland og Færøerne forsætter med at være afhængige af økonomisk tilskud fra Danmark (kaldet bloktilskud).

Scenarie 2: Rigsfællesskabet bliver opløst. Grønland og Færøerne bliver løsrevet fra Danmark og bliver helt selvstændige lande. Landene er ikke længere forbundet til Danmark, de træffer selv alle beslutninger angående, hvordan landet skal ledes og forsvares. Der kommer ikke længere bloktilskud fra Danmark, og landenes økonomi skal selv løbe rundt.

I dette scenarie kan man også forestille sig en mulighed for, at kun et af landene, Færøerne eller Grønland, løsriver sig helt fra rigsfællesskabet. Hvis det sker, eksisterer det rigsfællesskab, vi kender, ikke længere, og de to lande, der står tilbage, vil nok skulle genforhandle deres relation.

Scenarie 3: Den britiske model.  Efter det kæmpestore britiske imperium gik i opløsning i årtierne efter 2. verdenskrig, blev de tidligere britiske kolonilande til selvstændige stater som f.eks. Indien og Kenya. Mange af de tidligere kolonier indgår i dag i det der hedder Commonwealth of Nations. Det britiske Commonwealth er en løs sammenslutning af de tidligere kolonier og Storbritannien, hvor de kan vælge at lave aftaler med hinanden om f.eks. handel eller muligheder for, at unge kan tage uddannelser i de andre lande. 15 af de 56 lande har valgt fortsat at have den engelske konge, kong Charles III, som symbolsk statsoverhoved, selv om landene er fuldt selvstændige. Nogle mener, at denne britiske model kan bruges som skabelon til rigsfællesskabets fremtid. Så kunne Grønland og Færøerne få selvstændighed og derefter frit vælge, hvad de vil indgå af samarbejder og aftaler med Danmark. I dette scenarie kunne den danske konge, som er meget populær i Grønland og på Færøerne, fortsat være landenes symbolske statsoverhoved.

Scenarie 4: Fri associering (dvs. fri tilknytning). Fri associering betyder, at lande med få indbyggere frivilligt vælger at blive knyttet til et større land, fordi de kan se, at de ikke kan forsvare sig selv eller ikke har nok økonomiske eller menneskelige ressourcer til at få et helt selvstændigt samfund til at fungere. Eksempler på det, er forskellige små øsamfund i Stillehavet (Palau, Mikronesien og Marshalløerne), der har valgt at blive knyttet til USA. Aftalen giver dem hjælp fra USA i tilfælde af naturkatastrofer, militær beskyttelse, og indbyggerne på øerne kan frit rejse til USA for at arbejde eller studere. USA må til gengæld bruge øerne som militære baser. Aftalerne har en udløbsdato, hvor den derefter kan genforhandles.

Hvis disse frie associeringsaftaler blev brugt som skabelon for rigsfællesskabets fremtid, ville det betyde, at rigsfællesskabets ville ophøre med at eksistere i sin nuværende form. Efter en opløsning af rigsfællesskabet ville Grønland og Færøerne kunne vælge at indgå en associeringsaftale med et større land, som var interesseret i en aftale med dem. Dette land behøvede ikke nødvendigvis være Danmark, men kunne i stedet være f.eks. USA.

Scenarie 5: Fremmed intervention (dvs. indblanding). Et sidste scenarie er, at fremmede stater blander sig, overtager eller ligefrem går ind med militær i en del af rigsfællesskabet.

Mange stormagter har interesser i Grønland, og fremmed intervention er de seneste år blevet mere sandsynligt.

En fremmed intervention kan ske på flere måder. Det kan ske gennem cyberangreb, hvor internet eller telefonnettet ødelægges. Det kan også ske med angreb på vigtig infrastruktur, hvor vandledninger, strømkabler eller vareforsyning ødelægges.

Den mest alvorlige intervention er militær besættelse af et helt land eller mindre besættelser af f.eks. havne og lufthavne.

Men en fremmed indblanding kan også komme mere snigende. Det kan ske ved at et fremmed land får magt ved at investere mange penge eller købe vigtige ting som lufthavne eller kommunikationssystemer.

Det kan også ske ved en fremmed stat f.eks. laver “forskningsstationer”, der i virkeligheden fungerer som overvågningsstationer, og hvor “forskerne” faktisk er militærfolk.

Indblandingen kan også ske ved, at en fremmed stat laver organisationer eller foreninger i rigsfællesskabet, der aktivt arbejder på at skabe utilfredshed og modstand mod rigsfællesskabet eller myndighederne.

Alle de ting kan gøre, at en fremmed stat stille og roligt får mere magt i landet, og på den måde kan kontrollere eller tvinge det til at gøre, hvad den fremmede stat vil have.