De fleste historikere er enige om, at Færøerne ikke kan siges at have været en dansk koloni (Se mere om, hvad en koloni er her) på samme måde, som Grønland har været.

Kort tid efter Danmark fik tildelt Færøerne ved fredsaftalen i 1814, blev Færøerne en integreret del af det danske rige. I 1816 blev Færøerne et dansk amt (dvs. en dansk region). En stor del af de ledende embedsmænd (præster, politi, dommere, læger osv.) var færinger.

I 1852-54 blev der indført et folkevalgt råd på Færøerne, der hed Lagtinget. Det skete i samme periode, hvor man indførte demokrati i Danmark med grundloven i 1849. Lagtingets rødder går helt tilbage til 900-tallet, hvor der i vikingetiden blev lavet en lovgivende forsamling, der hed Altinget. Derfor siger man i dag, at det færøske Lagting er et af verdens ældste parlamenter.

Færøerne har derfor gennem historien haft ret stor selvbestemmelse over forhold på Færøerne, og øerne har aldrig været fuldstændigt politisk og økonomisk styret fra Danmark.

Men selv om Færøerne ikke har været en koloni i ordets egentlige forstand, har der været dele af forholdet mellem Færøerne og Danmark, som man kan kalde koloni-lignende. Danmark kontrollerede f.eks. handlen med Færøerne indtil 1856, danske embedsmænd havde stor magt, og dansk var det officielle sprog på Færøerne indtil 1948.

Men selv om Færøerne ikke har været en koloni i ordets egentlige forstand, har der været dele af forholdet mellem Færøerne og Danmark, som man kan kalde koloni-lignende. Danmark kontrollerede f.eks. handlen med Færøerne indtil 1856, danske embedsmænd havde stor magt, og dansk var det officielle sprog på Færøerne indtil 1948.