Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Hurtigt derefter besatte Storbritannien Færøerne. Briterne ville sikre sig mod, at Tyskland også fik kontrol over Færøerne, fordi øerne ville kunne være en værdifuld base for tyske fly, der skulle på bombetogt over Storbritannien.
Krigen betød, at forbindelsen mellem Danmark og Færøerne blev brudt. Briterne brugte Færøerne som baser for deres fly, men ellers blandede de sig ikke meget i færøske forhold.
De tillod endda, at der blev flaget med kontroversielle færøske flag, som Danmark havde forbudt.
Gennem krigen tjente de færøske fiskere godt på at sælge fisk til Storbritannien. Da krigen var slut, var Færøerne i en position, hvor økonomien var stærk, og hvor de havde oplevet mere selvbestemmelse end nogensinde før.
